En skole har fået nye legeområder. Foråret er begyndt, og det betyder mere tid i skolegården. Og det er perfekt timing for den her skole, som netop har fået nye legeredskaber, boldbaner og hæng-ud-oaser.
Ud over en række sidde-områder og hængekøjer, kan store og små elever få glæde af de nye klatrestativer og legehuse. Krudtet kan de få brændt i én af de tre multi- og boldbaner, og på den store multibane er der masser af plads til at rykke idrætten udendørs. Skulle frikvartererne blive lidt for lange, skader det jo ikke at være udstyret med spritnye bordtennis- og bordfodboldborde.