Så er der legeplads til de mindste. Der er godt med tumleplads på legepladsen til institutionens børn, der lige kan nå at indvie og lære den nye legeplads at kende, inden juleferien melder sig om et par uger. Børnene har blandt andet fået en rutsjebakke med både trappe-, klatre- og rampeopgang, en hængebro med platforme, en babygynge og et legekøkken indbygget i legepladsens allerede eksisterende træmodul.
Vi ønsker børnene en glædelig december og god legelyst.