Selvom efteråret i dag er gemt væk i hyggeligt snevejr, og børnene stensikkert allerede har haft gang i små snemænd og sneboldskampe, så er det altså ikke mere end et par dage siden, at det var gule blade, der dalede ned i stedet for sne, og at sneengle var byttet ud med at rulle sig i nedfaldne blade.
Efteråret har både været lunt og flot, og vi har nydt godt af at være ude i den lave sol og montere legepladser.
Nu glæder vi os til årets slutspurt – for vi har mange spændende projekter inden året går på hæld.