Vi har været forbi en skole og lave nye legepladser i samtlige af deres skolegårde med alt fra boldbaner og teqball-borde til sekskantede gyngestativer og klatreredskaber. Der har været gang i den helt store make-over af skolegårdene, med både montering af naturredskaber og moduler, belægning med gummi, samt termoplast-spil på skolegårdens asfalt. Rundt omkring i de forskellige skolegårde er der kommet flotte sanseoaser og hæng-ud platforme med plantekasser og bænke. Der er nok at give sig til for skolens børn, der nu kan nyde godt af en legeplads, der byder op til både leg, læring og bevægelse.